Transcendental meditation

Transcendental meditation

Transcendental meditation er en enkel meditationsform, der hjælper dig med at ”slukke” for hjernen på en effektiv og naturlig måde. Det medfører mange både fysiske og psykiske fordele for dig at kunne det.

Har du prøvet at meditere på andre måder, har du måske haft svært ved at ”slukke” for dit sind, som det ellers meningen, når du mediterer. Måske har du brug for at distrahere dig selv med åndedrætsøvelser eller musik for, at dine tanker ikke hele tiden kører. Det får mange til at tro, at de ikke kan meditere. 

Det vil transcendental meditation gerne gøre op med. De har opfundet teknikker, så dit sind af sig selv nemt falder til ro, og der ikke kommer til at være en masse forstyrrende tanker. Faktisk mener udøverne af transcendental meditation, at teknikkerne er så nemme at lære, at alle har mulighed for at lære dem. 

Der findes en række undersøgelser, der viser, at transcendental meditation har stor betydning for både krop og sind. Metoden skulle for eksempel få hjernen til at udskille mere af glædeshormonet serotonin, så du generelt bliver gladere og mere tilfreds med dit liv. 

Historien bag transcendental meditation

Transcendental meditation blev opfundet af den indiske fysiker Maharishi Mahesh Yogi i 1958. Han mente, at det burde være muligt for alle at meditere, og han fandt derfor frem til nogle øvelser, der gjorde det muligt for alle at komme i en tilstand, hvor de kan slå sindet fra. 

Siden 1950’erne har han derfor udbredt sin meditationsteknik til hele verden, og i dag regner man med, at der er 6 millioner udøvere på verdensplan, i heriblandt 45.000 i Danmark. Der findes en række kendte udøvere af transcendental meditation. Det er blandt andet Cameron Diaz, Hugh Jackman og Oprah Winfrey. 

The Beatles og meditation

Medlemmerne af The Beatles er kendte for at have lært transcendental meditation, da de var i Indien i 1960’erne. Medlemmerne brød dog med Maharishi Mahesh Yogi, da de mente, at han lagde an på kvinderne i deres gruppe. 

Sangen ”Sexy Sadie” på The Beatles’ White Album handler faktisk om Maharishi Mahesh Yogi. I starten hed den lige frem Maharishi. 

Det var særligt John Lennon, der var stødt over Maharishi Mahesh Yogis opførsel, og efter hans død i 1980, blev de andre Beatles-medlemmer forsonet med ham igen. Ringo Starr har offentlig undskyldt for den måde, som gruppen har behandlet ham på, og George Harrison og Paul McCartney har optrådt til støttekoncerter, der donerede penge til bevægelsen. 

Positive effekter af transcendental meditation

Der er mange positive effekter for dig ved at dyrke transcendental meditation. Det er først og fremmest, at du udskiller flere lykkehormoner i hjernen. I starten vil det primært være, når du mediterer, men senere vil du lære, hvordan du også kan have den tilstand, når du ikke mediterer. 

Det højere niveau af lykkehormoner har en lang række positive effekter for dig: Det dæmper angst og depression og gør dig mere tilfreds med dit liv. Derudover bliver du også mindre stresset, da din krop producerer færre stresshormoner. 

Derudover er der også en række fysiske fordele for dig ved at dyrke denne meditationsform. Det er for eksempel, at dit blodtryk bliver sænket, at du får nemmere ved at trække vejret, hvis du har astma, og at der kan være en forbedring for dig, der lider af hjertekarsygdomme. 

Meditationsform med stor effekt på PTSD

En af de lidelser, hvor undersøgelser har vist, at transcendental meditation virkelig er gavnligt, er PTSD. Der er blevet udført flere undersøgelser på krigsveteraner, der led af PTSD, og som lærte transcendental meditation. I løbet af kort tid blev deres tilstand forbedret markant. 

Den første undersøgelse blev udført på Vietnam-veteraner, der led af PTSD og havde symptomer som depression, angst og søvnløshed. Efter at have udført meditationsformen i tre måneder havde 70 % af dem ikke brug for yderligere hjælp. For de soldater, der modtog almindelig psykoterapi, var behovet for hjælp stort set uændret tre måneder efter. 

Forsøget blev gentaget 25 år senere med veteraner fra Irak-krigen. Der havde 50 % af veteranerne færre symptomer på PTSD, efter at de havde transcendental mediteret i otte uger. 

Du kan læese mere om postraumatisk stress disorder (PTSD) her – linket fører til hjemmesiden kronisk-stress.dk

Kritik af transcendental meditation

Inden du kaster dig ud i transcendental meditation, er det vigtigt, at du forholder dig til den kritik, der har været af meditationsformen. Først og fremmest er der mange, der mener, at meditationsformen er religiøs og har grobund i hinduismen, selvom de ledende udøvere siger, at det ikke er sådan. 

Derudover er de mange, der sætter spørgsmålstegn ved de undersøgelser, der er blev foretaget af meditationens effekter. Mange af undersøgelserne er nemlig foretaget af forskere, der selv er begejstrede udøvere af transcendental meditation. Nyere forskning bliver dog primært udført af både udøvere og ikke udøvere. 

Hvis du synes, at transcendental meditation lyder som noget for dig, er det dog stadig værd for dig at prøve det af. Du kan tage et kursus i det hos en af de uddannede lærere, der findes rundt omkring i landet. 

Læs også Den Kloge Kones artikel om chakra healing her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *