Lær at sige fra og sætte grænser – Det kan være svært at sige fra overfor andre mennesker… også selvom du faktisk ikke rigtig har lyst eller føler dig dårligt behandlet. Oftest vælger vi at sige ja til meget mere end vi dybest set kan og vil fordi, vi er bange for at gøre andre mennsker kede af det eller skuffe dem.
Vi er mange, der kan ikke sige fra
Har du tænkt over, hvilke spørgsmål du oftest siger ja til, hvor du egentlig i bund og grund ikke har lyst? Nogle af de hyppigste spørgsmål vi oftest får sagt ja til kunne være:
- Kommer du ikke og rydder op efter fødselsdagen, julefrokosten, brylluppet, konfirmationen eller firmaarrangementet?
- Kan du ikke køre mig hjem efter skole, selvom det er en omvej?
- Kan du hjælpe mig med mit arbejde i dag?
- Kan du undvære 200 kr. til på tirsdag?
Ovenstående er nogle af de spørgsmål jeg ofte selv hører, hvor jeg alt for ofte får sagt ja, selvom jeg ikke altid føler for det. Det kan til tider også bare være, at man bliver spurgt om man har lyst til at tage en tur i biografen når alt man har lyst til er en hygge-dag på sofaen.
Rigtig mange kender følelsen af, at man får sagt ja til noget som man inderst ikke rigtig har lyst til.
Jeg har set mange eksempler på, at jeg har venner, der uge efter uge bruger tid på at male deres venners huse, når deres eget hus faktisk selv mangler at blive malet. Så, hvad er årsagen til, at vi ikke formår at sige fra og sætte grænser?
Hvad er åsagen til at vi ikke sætter grænser?
Vores evne til at sige fra og sætte grænser skyldes , at vi som barn er opdraget til at tilsidesætte egne behov. Vi er vokset op hos forældre, der gik meget op i, at vi som børn skulle opføre os ordentligt.
Det er meget almindeligt, at forældre stiller deres børn spørgsmål, når de vil have deres børn til at gøre noget. Det kunne være: ”Skal du ikke have sko på når vi skal ud og gå?” eller ”er det ikke på tide, at du får læst dine lektier?” og, hvis barnet svarer nej, så får barnet at vide, at det skal de. Forældre spørger altså med en forventning om, at barnet siger ja, hvilket påvirker barnets adfærd til ikke at lære at sætte grænser.
I forlængelse af ovenstående, så oplever barnet også utilfredshed fra forældrene ved at sige nej, og at man ikke får anerkendelse og positiv opmærksomhed med et nej. Derfor lærer man meget hurtigt at svaret skal være ja, for at det er tilfredsstillende.
Du afviser ikke personen, men forslaget
Det som vi dybest set er bange for ved at sige nej er dybest set at blive afvist. Derfor gør vi i bund og grund alt vi kan for at få folk til at lide os. Dette er i bund og grund årsagen til, at vi ikke altid får sagt nej og får sat grænser.
Vi får ofte dårlig samvittighed når vi tilgodeser vores egne behov, eller når man bliver vrede på os eller er kede af det.
Årsagen til det skyldes, at vi har svært ved at adskille os psykisk fra andre. Vi er altså ikke beviste om, at du er dig, og jeg er mig, så vi ender med at tage ansvar for andres følelser ved at klandre os selv for, at de reagere negativt, når vi siger nej.
Derfor skal du arbejde på, at adskille dig selv psykisk fra andre.
Som menneske skal vi lære at indse, at vi ikke kan gøre andre kede af det. Det er deres egne følelser og de gør sig selv kede af det. Det er deres eget ansvar, hvordan de vælger at reagere på dit nej. Det er derfor vigtigt at fortælle, hvordan du har det så du kan lader dig selv beholde dine følelser. Mange torr, at det er personen de afviser, hvis de siger nej til at tage med i biografen. Men det er ikke personen, de afviser – det er derimod selve handlingen at gå i biografen. Det er vigtigt at kunne skille det ad.
6 tips til at lære at sige fra og sætte grænser
I nedenstående kommer vi med vores bedste tips til, hvordan du kan lære at sige fra og sætte grænser.
- Mærk efter, hvordan du har det
Er du i tvivl om dine grænser er overskrevet så mærk efter helt ind i maven. Mærk efter om du faktisk har lyst til at tage afsted.
- Sig det højt
Fortæl spørgeren om dine følelser og, hvorfor du siger fra. Du kan ikke forvente, at spørgeren er klar over, at du ikke er okay med det sagte eller gjorte, medmindre du fortæller om det.
- Øv dig i at stå fast
Når du har sagt nej kan man opleve, at andre ikke respektere det og spørger: ”Hvorfor vil du ikke det?”, hvortil det er helt fint at svare: ”Jeg har bare ikke lyst i dag” eller ”Det har jeg bare ikke”. Andre har ikke krav eller ret til en forklaring, og det kan være nemmere at stå fast når du ikke skal forklare en masse.
- I behøver ikke at være enige
Hvis andre er uenige med dig, kan det godt være svært at stå fast. Måske er du bange for, at du personen bliver sur, vred eller ked af det og ikke længere vil være venner med dig. Men man kan sagtens være gode venner og vær uenige. Og hvis de ikke kan ikke kan respektere dit nej, så er det dem, at der er en dårlig ven.
- Sig nej på en god måde
Hvis du bliver spurgt om noget, hvor du kan se, at den anden mener det godt, er det vigtigt at vise, at du kan se det fra den andens side. Hvis du for eksempelvis bliver inviteret i biografen og ikke rigtigt har lyst kan du svare noget i retning af: ”Mange tak fordi du spørger, og jeg er super glad for, at du spørger. Jeg har dog ikke rigtig lyst i dag, da jeg faktisk bare har lyst til at ligge på sofaen, og jeg forstår godt, hvis du synes det er irriterende, at jeg siger nej tak.”
- Det er aldrig for sent at sige fra
Hvis nogen har opført sig på en måde, du ikke synes er i orden så opdager du det måske først bagefter. Du får derfor ikke sagt fra i selve situationen, men det er aldrig for sent at sige fra og sætte grænser. Det er også bedre at komme ud med det ind, at du brænder inde med det.
Læs også artiklen: Hvad er clairvoyance?
